
SKOVEN
af Eelami, Fatima, Sofie & Yansiga
Stor nælde
Stor Nælde er en 30-200 cm høj, meget almindelig urt. Brændenælder vokser overalt i Danmark, på kvælstofrig jord og især omkring bebyggelse. Stor nælde kaldes også brændenælde, fordi planten er fuld af små hår, som svider på huden, når man rører ved dem. Bladene er ægge- eller hjerteformede og har en savtakket kant. De er 5-16 cm lange.
Stor Nælde er en flerårig urt med en fladedækkende, opret vækstform. Oversiden er mørkegrøn og undersiden er lysegrøn. Planten har et højt indhold af forskellige mineraler og vitaminer.
Stor nælde er særbo, dvs. at hanblomsterne sidder på hanplanter og hunblomsterne er på hunplanter.
Blomsterne er små og grå, og de sidder helt inde ved stænglen, hvor bladene starter. Brændenældens frugt ligner et lille æg. Frøene er nødder. Rodnettet består af gule, vandrette jordstængler og talrige, lodrette rødder.
Kilde:
http://da.wikipedia.org/wiki/Stor_N%C3%A6lde
http://www.naturporten.dk/temaer/danmarks-planter/urter/item/stor-naelde-braendenaelde

